Femina: Sådan slipper du kontrollen

Sådan slipper du kontrollen

 

Vores journalist har kastet sig ud i en anderledes terapiform. Læs om Charlottes oplevelser med Watsu og Waterdance.
Femina oktober 2011 – af Charlotte Billeschou, Foto: Marcus

 

Watsu og Waterdance er en terapiform i kropsvarmt vand, hvor behandleren fører klienten ud på en dyb, stille og meditativ undervandsrejse, hvor kontrol, lyde og tanker ikke har adgang. Hvis man evner at give sig hen og slappe helt af, er belønningen dyb fred, ro og ny energi.

Go girl, prøv noget nyt
Det krævede et par dages overvejelse, før jeg kækt sprang ud i en Watsu-behandling. For det er alligevel sin sag at kaste sig halvnøgen i armene på en fremmed mand, som i fem kvarter holder om mig og guider min krop rundt i varmt vand.

Men jeg har aldrig kunnet modstå nye og spændende udfordringer.

At overskride personlige grænser som fx at slippe kontrollen og have fuld tillid til et ukendt menneske, at være komplet, fløjtende ligeglad med hvordan kroppen tager sig ud eller reagerer på noget ukendt, kan være angstfyldt område. Men hvis ikke man bryder grænser, dropper facaden og slipper kontrollen, hvordan kan man så vide, hvor grænserne er?

Så jeg fandt en gammel badedragt bagerst i skabet og lagde den i rygsækken med et håndklæde. Så gik turen mod Amager, en villahave med et stort bassin og Jens Peter Kold, uddannet i Indien i Aquatic Bodywork, som også kaldes for Watsu og Waterdance.

Vi mødes i bassinet
“Hej Charlotte, dejligt at se dig. Læg dine ting her i campingvognen. Her har du en badekåbe og et par badesko, så du ikke kommer til at fryse. Hop under bruseren, så mødes vi i bassinet.”

Jens Peter Kold er 50 år og har prøvet lidt af hvert. Han har været landmand med mohair-geder og høns, arbejdet som manager for en økologisk have på den lille skotske ø Iona i fire år og har rejst i Indien i syv år, hvorfra uddannelsen i Aquatic Bodywork også er gennemført. Desuden er Jens Peter uddannet massør fra Nordlyscentret i Silkeborg.

Efter badet tøffer jeg ud i haven, hvor der er opslået en meget stor, hvid pavillion. Den fungerer som beskyttelse mod vind og vejr over det store vandbassin.

Giv dig hen
“Først bevæger vi os i overfladen, men dine ører vil være under vand. Det er Watsu. Hvis jeg kan mærke på dig, at du er afslappet, giver slip på kontrollen og er tryg ved seancen, så vil jeg give dig en næseklips på og føre dig under vandet. Det hedder Waterdance. Jeg er meget opmærksom på din vejrtrækning. Det er din vejrtrækning, som viser mig, hvordan du har det. Om vi skal holde os oven vande, eller du er klar til også at være under vand. Det skønner jeg hen ad vejen.”

“Nogle har det godt med at holde vejret hele tiden, andre puster lidt luft ud undervejs. Du gør, som du har det bedst med. Og så får du lige nogle luftpuder på dine ben, så du kan ligge let og ubesværet i vandet. Du kan til hver en tid give tegn, hvis du synes, det er ubehageligt.”

Vejret er lunt dansk efterårsvejr, og da jeg træder ud af badekåben og tripper ned i det 37 gader varme vand ude i fri natur, har jeg fri udsigt til gråspurve og solsorte, som slås om nedfaldne æbler på den grønne plæne. Vinden rusker lidt i teltdugen, men jeg føler mig varm, tryg og spændt på, hvad der skal ske.

Slap af og vær til
Jeg lukker øjnene og trækker vejret ned i maven. Selvom jeg anser mig selv som et afbalanceret og roligt menneske, så tager det alligevel lidt tid at slappe så meget af, at alt andet er ligegyldigt. Jeg når at tænke på, hvor langt jeg til daglig er fra at slappe af.

I vandoverfladen fører Peter min krop sikkert rundt med meget blide og rolige bevægelser. Alt sker i mit tempo. Ind imellem har jeg brug for at tage en ekstra dyb vejrtrækning for at blive i ro og balance. Så holder Peter min krop stille.

Han tager fat i mine ben og drejer mig stille rundt i vandet. Han holder om mit hoved, mens min krop ligger vægtløs i vandet. Han trækker mig baglæns, mens mine arme følger med. Jeg slipper kontrollen, har ikke flere tanker og vælger at have fuld tillid til manden, som fører mig rundt i vandet. Jeg tænker flygtigt på, at det vel må være sådan at være baby i en livmoder. Tidløst, lydløst. Blot væren omsluttet af varmt vand og tryghed.

Vægtløs intethed
Jeg mærker to fingre på min pande og derefter en næseklips. Jeg retter lidt til. Og Peter tager om min krop og vender mig om, så hovedet vender nedad i det varme vand. Jeg føler trykket for mine ører og har instinktivt lyst til at trække vejret. Men det kan jeg ikke uden at fylde lungerne med vand.

 

Et splitsekund tror jeg, at jeg drukner. Der er kun tilbage at slappe af. Så det gør jeg. Og det er en fantastisk oplevelse af fred og overgivelse. Måske fordi jeg netop ikke har andre muligheder.

Med hovedet ned og benene op ligger jeg der omgivet af kropsvarmt vand i en villahave på Amager og får en flyvsk ide om, at det alligevel er spøjst, hvad man skal kaste sig ud i, før det går op for én, hvor endeløst ligegyldigt konstant kontrol er, når det føles så fredfyldt at give slip.

Er der mon ting i mit liv, som jeg skal lave om på? Men tanken skrottes, og jeg nyder at være vægtløs i en ny verden.

Og så er det slut
Jeg kan ikke fungere uden et vist mål af kontrol i mit job og min hverdag. Hvem kan sige sig fri for det. Men måske har jeg en skidt balance på vægtskålene mellem at give slip og have såkaldt styr på tingene.

For da Peter efter fem kvarter blidt fører to fingre over min pande som tegn på, at seancen er slut, så føles det lidt som om, jeg er blevet forladt og tilbage i en virkelighed, der ikke er så tiltrækkende, som før jeg mødte op i et telt på Amager.

Peter placerer forsigtigt min krop med ryggen mod bassinkanten. Han lader mig alene med at finde tilbage til virkeligheden, mens han opmærksomt venter i den modsatte ende af bassinet. Det tager lidt tid.

Jeg skal lige ringe
Jeg skal ringe, skrive notater – og har du lige en kuglepen? Det tager sådan cirka 10 minutter at komme back to reality og sige de her ting til Peter. Han svarer:

“Vi kan mødes til snak i campingvognen, efter du har ringet. Men … det er min erfaring, at det er en go ide at blive lidt i vandet efter sådan en seance. Måske vil du også have mange drømme i nat.”

Jeg hiver mig fri af vandet, og op ad stigen. Jeg har ting at nå og steder at være. Ingen spildtid.

Men det fungerer simpelthen ikke. Jeg er en smule svimmel. Det føles helt forkert.

Flyd lidt rundt, Charlotte
Så jeg tager Peter på ordet, lunter tilbage over græsplænen, forbi æbletræet og et par gråspurve og hopper tilbage i bassinet. Lader igen det varme vand omslutte mig uden at stille spørgsmål. Peter lægger flere briketter i ovnen, der opvarmer vandbassinet, rækker mig nogle luftpuder til ben og bryst og siger:

“Flyd lidt rundt, Charlotte. Så tager vi virkeligheden bagefter.”

Vi laver ikke mange ringe i vandet. Flyder stille rundt og snakker om Peters liv, vejen fra landmand til et bassin på Amager. Jeg fortæller lidt om mig selv. Det er en fin snak om mangt og meget og stort og småt. Vi ser hinanden lidt an og griner en del. Og så får jeg en kompliment.

I hvert fald er det en stor kompliment i mit hoved, der til daglig er overfyldt med ting og opgaver, der står i vejen for hinanden.

Giv plads til en ro, vi har glemt
“Du er god til at give slip og give dig hen i tillid. Det er cirka seks ud af 10 mennesker, som jeg kan tage videre fra Watsu (over vandet) til Waterdance (under vandet). At være under vand i fuldstændig ro handler om tillid, evnen til at give slip og om et menneske fx har arbejdet med sig selv. Nogle mennesker er så kropsligt stive, at blot det at være i vandet og blive holdt i hænderne af en andet kan være stort og

voldsomt. Det kan også føles meget intimt, når et fremmed menneske holder én tæt. Måske bryst til bryst. Det kan være svært for kvinder, men måske sværere endnu for en mand. ”

“Men jeg er kun et redskab, som kan hjælpe med at finde tilbage til den ro, vi alle har, men nok har glemt lidt i en verden, hvor det hele skal gå så stærkt.”

“Det er ikke så indviklet. Jeg kan tilbyde en rejse af yndefuld, flydende bevægelse og vægtløshed, hvor tiden er standset, og hvor bevægelse og virkelighed sættes ud af spil. Det er en livmoderagtig verden af dyb og nærende fred. Terapiformen kan være en hjælp for alle mennesker i deres stressede hverdag. Derudover har jeg haft klienter med fibromyalgi, leddegigt, sclerose og børn med vandskræk. Nogle af disse mennesker har oplevet stor bedring og har kunnet sige helt eller delvis farvel til medicin. Og det er det hele værd.”

Tom i hovedet. Fred i kroppen og mobilen på off. Jeg er på vej hjem. Jeg har det fantastisk. Og så blev jeg virkelig glad for den kompliment. For så er forskellen på vægtskålene måske ikke så stor, som jeg troede.

Ja, jeg vil meget gerne anbefale en behandling hos Jens Peter Kold. Det giver fred i sjælen.